Ny døgnrasteplads i drift i Norge

​Mandag d. 31. oktober 2016 indviede den Norske Samferdselsminister Ketil Solvik-Olsen en ny rasteplads ved Fugleåesen i Ski Kommune. Døgnrastepladsen ligger ved E6 lige syd for Oslo og er den hidtil største i Norge.


Rastepladsen har plads til over 100 vogntog, hvoraf der er plads til 25 modulvogntog. Derudover er der også strøm til køle/frys og anlæg med både toiletter og bad. På kvindetoilettet er der desuden låsbare brusenicher, ligesom der også er både bad og toiletforhold for handicappede.


-​ Pladsen er forbeholdet chauffører som er underlagt reglerne for køre-hviletid. Den skal ikke bruges af andre, udtaler Nils Karbø, afdelingsledes i Statens Vejvæsen.


Vejvæsnet betaler for drift og vedligehold af pladsen og der er kameraovervågning, ligesom der også skal være vagthold tilstede døgnet rundt.


Midlertidig løsning

Den nye store rasteplads ved Fugleåsen er dog ikke permanent, men blot en midlertidig løsning. Oprindeligt var planen at oprette en lignede rasteplads ved E6 Taralrud et par kilometer nord for Fugleåsen. Denne plan stødte dog på forhindringer pga. fund af alunskifer, hvilket har et relativt højt radioaktivt indhold.


-​ Vi har en 5årig lejeaftale med Åsland Næringspark Eiendom AS. I disse 5 år skal vi arbejde for at få etableret en permanent døgnrasteplads ved Taralrud. Det er fuldt ud muligt at få en opstillingsplads ved Taralrud, siger Karbø.


Godt for sikkerheden

-​ Det er meget godt for trafiksikkerheden at få så stor en rasteplads på plads. Så slipper vogntogschaufførerne for at parkere ulovligt andre steder, udtaler ordføre for Ski Kommune Tuva Moflag.


Moflag er ligeledes begejstret for at pladsen er både kameraovervåget og bemandet af vagthold, da dette vil holde alt uønsket aktivitet væk fra pladsen.

Kom hurtigt på plads

Aftalen om at benytte pladsen ved Fugleåsen til rasteplads blev underskrevet i juli 2016 og siden er forhold så som vand, afløb, strøm og asfalt kommet hurtigt på plads efter sommeren. Ligeledes kom den sanitære bygning på plads bare dage før åbningen.


-​ Jeg er glad for at høre hvor hurtigt det er kommet på plads og for at se hvor godt det hele er blevet, siger Kjetil Solvik-Olsen.


Med denne rasteplads er der nu 38 døgnrastepladser i Norge, imens vejvæsnet har en målsætning om at etablere 90 i alt.


- ​På sigt vil der også komme an App som vil vise ledig kapacietet på rastepladserne rundt om i Norge, ligesom man har det i Tyskland, siger Solvik-Olsen