Frode Laursen køber gaslastbil

Som en del af sin miljøstrategi, har den danske transport- og logistikvirksomhed Frode Laursen investeret i en gasdrevet lastbil fra Iveco. Beslutningen om investeringen blev truffet i begyndelsen af 2016 og bilen har være på vejene siden d. 4. maj 2016.


Jan Skov Pedersen, Teknisk Chef hos Frode Laursen fortæller, at købet bidrager til den miljømæssige del af firmaets CSR-strategi og ses som endnu et initiativ i deres bestræbelse på at reducere firmaets CO2-emissioner.


Købet er medfinansieret af Energistyrelsen som en del af projektet ”Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje Taastrup Transportcenter”. Igennem dette projekt, har FDT fået muligheden for at uddele tilskud til bl.a. miljørigtige investeringer i gasdrevne køretøjer.


”Som et firma, der har et ønske om at skabe en grønnere og mere bæredygtig profil, har vi været meget begejstret for muligheden for at opnå støtte hertil fra Energistyrelsen. Tilskuddet har derfor også været med til at give os det sidste skub – og vi er meget tilfredse med de erfaringsmæssige first-mover fordele, der følger med købet”, udtaler Jan Skov Pedersen.


En stor del af Frode Laursens bilpark består i forvejen af materiel, der reducerer energiforbrug og emission – f.eks. de nyeste EURO6 motorer, samt motortyper med anvendelse af alternative, miljørigtige brændstoffer som f.eks. RME og HVO