Blue Water bygger ny storterminal i Taulov Transportcenter

Gennem de seneste år har transport- og logistikfirmaet Blue Water oplevet en enorm vækst. Dette har derfor resulteret i en udbygning af firmaet og valget af beliggenhed er i den forbindelse faldet på Taulov Transportcenter (TTC).


”Taulov giver os en perfekt placering, hvor vi kan udnytte samspillet mellem motorvejsforbindelsen samt kombiterminalen. ” udtaler Allan Junge, økonomidirektør hos Blue Water Shipping.


Med placeringen i Taulov Transportcenter bliver den nye storterminal central for Blue Waters europæiske biltrafik og for den stødt voksende pakkeaktivitet. Desuden vil storterminalen også skulle håndtere store mængder af søfragt gods og med over 100 porte vil terminalen blive omdrejningspunkt for import/eksport samt den overordnede distribution i Jylland.


Den nye terminal bliver 250m lang og 50m bred og når den er i fuld drift forventes der en ekspedition af 800 til 1000 biler ugentligt. Allerede i den indledende projektfase har der derfor været stort fokus på den interne logistik og implementering af scanningssystemer og automatisering.


”Med den nye terminal vil vores kunder opleve endnu hurtigere og mere effektiv betjening. Samtidig vil vi kunne levere service af endnu højere kvalitet og med mulighed for at indfri stigende forventninger til effektivitet og fleksibilitet fra erhvervslivet. Vi arbejder målrette med kundetilpassede transportløsninger, og det er netop individuelle løsninger, som gør forskellen”, siger Søren Nielsen, direktør for General Cargo hos Blue Water Shipping.


Blue Water Shippings indrykning i Taulov er dog ikke kun en god nyhed for transport- og logistikfirmaet. Også Taulov Transportcenter ser positivt på den indgåede aftale og den nyligt valgte bestyrelsesformand, Kim Thorstein-Nielsen ser positivt på det nye samarbejde. ”Blue Waters valg af Taulov Transportcenter som beliggenhed for deres nye storterminal er en meget god nyhed for TTC. Ikke alene bekræfter det Taulov Transportcenters centrale rolle i det danske transportnetværk, men samtidig er det også et samarbejde som skaber store forventninger til fremtiden.


Det 120 mio. kr. store byggeri i Taulov Transportcenter som har Niras som bygherre-rådgiver og Ajcon som totalentreprenør påbegyndes i løbet af sommeren og forventes at stå klar til brug i sommeren 2016.